Støj i miljøet

Lyd er gentagne forplantninger af trykbølger gennem luft. Øret registrerer disse tryk- eller lydbølger, hvis styrke oftest måles i decibel (dB). Sagte tale eller hvisken svarer til ca. 30 dB; normal tale på ca. en meters afstand svarer til 60 dB; støj på fortovet ved en stærkt trafikeret bygade kan komme op på 90 dB, og til en rockkoncert kan lydstyrken tæt ved højttalerne snige sig helt op på 120 dB.

Støj fra vejtrafik og industri er stærkt stigende, og ligeledes er generne. Miljøstyrelsen har for at beskytte flest mulige borgere mod alvorlige støjgener fastsat vejledende grænseværdier for støj ved både eksisterende vejanlæg og bebyggelsesområder samt under planlægning af nye.

Og det er der en grund til: Støj påvirker nemlig i høj grad mennesket. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan støj bevirke fysiske lidelser som hovedpine, forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjerte-karsygdomme og søvnforstyrrelser samt være medvirkende årsag til psykiske lidelser, stress og indlæringsproblemer. Laboratorieundersøgelser har desuden vist, at støj og især ændringer i støjniveau påvirker søvn; giver flere opvågninger og forringer søvnkvaliteten. Og søvn har stor betydning for hjernens og kroppens restitution; det er et faktum, at nedsat søvnkvalitet og søvnlængde har negative sundhedsmæssige konsekvenser med risiko for forringelse af menneskets almene velvære, hovedpine, yderligere søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, uoplagthed, irritation og nedsat arbejdsevne.

Både på et rent menneskeligt plan og på et samfundsmæssigt plan er der alt at vinde ved en generel reduktion af støjniveauet. Mindre støj vil give øget velvære og livskvalitet for det enkelte menneske og i form af øget produktivitet, færre sygedage og lægebesøg have positiv indflydelse på både samfunds- og privatøkonomien.