SOUNDFLEX fremstilles i færdige moduler a 300 x 60 cm og 300 x 30 cm, konstruktionen kompakt, og elementerne vejer 40 kg pr. m2. Ved montering indsættes modulerne mellem stolper af galvaniseret stål. For at sikre optimal lydtæthed (en støjskærms lydtæthed er altafgørende for effekten) er SOUNDFLEX fremstillet med et bundskørt af galvaniseret stål. Bundskørtet kan bukkes, så det dækker eventuelle ujævnheder mellem bunden af støjskærmen og den overflade, skærmen opstilles på.
Modulerne monteres i IPE-søjler, og alle samlinger mellem søjler og skærmelementer tætnes med gummiprofiler for at sikre den højest mulige lydtæthed. Lemming Hegn tilbyder færdigmonterede støjskærme og moduler, men leverer også gerne elementerne til ekstern montering.
VEDLIGEHOLDELSE
SOUNDFLEX kræver ingen vedligeholdelse. Kvalitetsmaterialer og solid konstruktion betyder, at efterfølgende udskiftning ikke er nødvendig. Ved eventuelle skader på skæmen kan det beskadigede element løftes ud mellem de galvaniserede stålstolper og erstattes.
Lemming Hegn indgår gerne serviceaftaler med henblik på udarbejdelse af f. eks. status- og tilstandrapporter samt udbedring af eventuelle skader.